Energispecialist til elnet, data og fleksibilitet
Vil du være med til at udvikle datadrevne løsninger, der kan gøre energisystemet mere fleksibelt og effektivt?
Hos Center Denmark søger vi en energispecialist med særlig indsigt i elsystemet og den rolle, fleksibilitet, data og digitalisering spiller i fremtidens elnet. Du får en central rolle i at kvalificere vores arbejde med netdata, kapacitet, fleksibilitet og digitale services — og i at sikre en stærk faglig dialog med forsyningsselskaber, netoperatører, brancheaktører og tekniske specialister.
Rollen er for dig, der har en solid energifaglig baggrund, kan gå dybt nok ned i elsystemet til at forstå de centrale sammenhænge, og samtidig kan løfte blikket mod projekter, services og strategiske initiativer på tværs af organisationen.
Dine opgaver
Du bliver faglig nøgleperson i vores arbejde med elnet, datagrundlag og fleksibilitet. Du skal bidrage til, at vi stiller de rigtige spørgsmål, forstår specialisternes virkelighed og kan omsætte energifaglige behov til konkrete datadrevne løsninger.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du kan forvente en rolle med høj faglig kompleksitet, tæt dialog med eksterne partnere og lejlighedsvis rejseaktivitet i Danmark.
Energispecialist i Center Denmark
Som energispecialist i Center Denmark får du en central rolle i at koble energifaglig viden med data, digitale løsninger og kommercielle muligheder. Du får særligt tyngdepunkt i elsystemet, men skal samtidig kunne se det i sammenhæng med fleksibilitet, markedsudvikling, regulering og den bredere omstilling af energisystemet.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø med energispecialister inden for blandt andet el, varme, systemydelser og fleksibilitet samt data engineers, softwareudviklere, projektledere og kommercielle profiler. Her bliver din rolle at stille de rigtige faglige spørgsmål, kvalificere datagrundlag og sikre en stærk dialog med forsyningsselskaber, netoperatører, brancheaktører og tekniske specialister.
Rollen handler ikke alene om at bidrage med elteknisk viden, men om at opbygge Center Denmarks evne til at omsætte energifaglig indsigt til projekter, services og strategiske initiativer. Du vil derfor også få ansvar for at drive og modne initiativer på tværs af organisationen — fra tidlige afklaringer og partnerdialog til konkrete projektspor, demonstrationsforløb og nye samarbejdsmuligheder.
Rollen har samtidig en kommerciel dimension. Du er med til at spotte, hvor energifaglige behov hos eksterne partnere kan omsættes til nye projektspor, services eller strategiske initiativer, der bringer Center Denmarks dataplatform og kompetencer i spil.
Om dig
Du har en solid energifaglig baggrund med særlig indsigt i elsystemet og dets udvikling. Du behøver ikke nødvendigvis komme fra et elnetselskab eller have arbejdet som specialiseret stærkstrømsingeniør, men du skal kunne forstå elnettets tekniske og systemiske logik — og hvordan den hænger sammen med fleksibilitet, kapacitet, digitalisering og nye aktørroller.
Du kan gå dybere ned i elnettets struktur, data og modeller, når det er nødvendigt, men du er ikke bundet til bestemte systemer, værktøjer eller datastandarder. Det vigtigste er, at du kan forstå grundidéen bag netmodeller, datagrundlag, topologi, belastning, kapacitet og fleksibilitet — og omsætte den forståelse til klare spørgsmål, krav og beslutningsgrundlag.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med fleksibilitet, demand response, DSO/TSO-samarbejde, kapacitetsudfordringer, energidata, brancheudvikling eller innovationsprojekter i energisektoren. Det vigtigste er dog, at du har den faglige tyngde til at forstå elsystemets behov, nysgerrigheden til at gå ned i data og modeller — og evnen til at løfte det op til løsninger, samarbejder og initiativer, der skaber værdi.
Vi tilbyder dig en grøn agenda og et højt fagligt miljø
Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med engagerede kolleger, frihed under ansvar og mulighed for at præge udviklingen af nye datadrevne løsninger til energisektoren.
Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest aktuelle udfordringer i energisektoren: stigende elektrificering, kapacitetspres, behov for fleksibilitet, bedre datadeling og mere intelligent udnyttelse af eksisterende infrastruktur.
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, konkurrencedygtige ansættelsesvilkår og fokus på trivsel og sundhed — herunder mulighed for daglig bevægelse i arbejdstiden og betalt fitness.
Du træder ind i et socialt og ambitiøst team med en uformel og humoristisk omgangstone, hvor vi værdsætter respekt, fællesskab og samarbejde.
Ansøgning og forløb
Vi behandler ansøgninger løbende. Går du videre til 2. samtale, kan der indgå test og en mindre faglig case i processen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Skov Jakobsen, +45 23 40 86 12.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.
Om Center Denmark
Center Denmark er en uafhængig nonprofitorganisation, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling. Gennem vores dataplatform og digitale infrastruktur understøtter vi en mere bæredygtig og effektiv udnyttelse af energi på tværs af el, vand, varme og gas.